Jeg ved godt at det måske er hårdt at sige og nej jeg hader jo ikke alle mine familiemedlemmer, men jeg hader min familie når vi alle er samlet, der er alt for meget råberi og det ender hver gang med smækkede døre efterfulgt af tavse timer og akavede måltider.
Jeg hader det her, jeg vil gerne væk så jeg kan være min egen familie, helt fucking alene.
Det er så deprimerende at bo væg mod væg med folk man deler gener med, men som man alligevel ikke kan snakke med. Jo vi snakker da, men kun om ting på overfladen, ingen her får nogensinde talt ud om sine problemer. Jeg ved ikke om det er fordi min mor er så hovedkuls forelsket i sin kæreste, at hendes børn bare er lige meget, men nogen gange mistænker jeg hende lidt for at det er det der sker.
Måske er vi bare lagt på hylden for en stund?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar